Din morgen er ikke en prøve på din karakter

Et sted undervejs blev det en dyd at stå op klokken 5 om morgenen, og at sove til ti blev en tilståelse. Halvdelen af produktivitetsindustrien lever af den dårlige samvittighed. Men klokkeslættet, du står op på, siger næsten intet om din disciplin — og en hel del om dit dna.

Kronotypen — om kroppen kører tidligt, sent eller midt imellem — er i høj grad arvelig og flytter sig med alderen. At presse et B-menneske ind i et A-menneskes skema opbygger ikke karakter; det opbygger søvngæld, som stille og roligt tærer på hukommelse, humør og immunforsvar.

Det praktiske træk er ikke at bekæmpe dit indre ur, men at planlægge efter det: læg det sværeste arbejde i dine personlige spidstimer, og hold op med at dømme resten af dagen for ikke at være lige så skarp.

Og hvis du leder andre: et team, der får lov at arbejde med sine kronotyper i stedet for mod dem, er roligere, skarpere og langt mindre tilbøjeligt til at være brændt ud allerede torsdag.