Du giver den kærlighed, du selv vil have

Han planlægger en weekendtur; hun ville bare høre én oprigtig sætning. Hun skriver et langt kort til ham; han ville bare have, at hun satte sig tæt ind til ham i sofaen. To mennesker, der begge giver rundhåndet — og begge rammer ved siden af.

Mønstret er næsten universelt: vi udtrykker kærlighed på det sprog, vi helst selv vil modtage den på. Det føles som gavmildhed, men det er et gæt — og efter nogle år et dyrt et.

Løsningen er uromantisk, og den virker: spørg. Eller endnu bedre: sammenlign jeres resultater. Når I begge kan sætte ord på jeres eget og hinandens førstesprog, bliver forbierne til fuldtræffere — uden at nogen skal elske hårdere.

Kærlighedssprog er ikke en diagnose, men et lag oversættelse. De fleste forhold har ikke brug for mere kærlighed. De har brug for, at mindre af den går tabt undervejs.